Information om cookies

Tror du, at gambling er skidt for samfundet? Tro om igen!

Her er beviset på, at gambling hjælper Danmark

Det frie foreningsliv er en af de allervigtigste ting i det danske samfund. Siden 1800-tallet har det danske foreningsliv været en af grundpillerne i samfundet, og derfor blev det for nyligt inkluderet i den såkaldte Danmarkskanon. Foreninger findes spredt over hele landet og fælles for dem alle er, at de bygger på frivilligt arbejde fra ildsjæle. Det er i foreningerne, at folk fra forskellige samfundslag bliver samlet, og foreningerne betegnes derfor ofte som det danske samfunds smeltedige.

Samtidig spiller foreningerne en vigtig rolle i at danne medlemmerne til demokratiske borgere og medlemmer af det danske samfund. Mange har derudover foreninger som sportsklubber, spejdertropper eller teatergrupper at takke for venskaber for livet. Foreningerne findes i alle former og størrelser, og deres betydning kan simpelthen ikke undervurderes. Desværre er det kun en meget lille del, der kan overleve uden økonomisk støtte fra staten. Det er her, at spil om penge kommer ind i billedet.

 

Hele Danmark bidrager

Hver eneste dag spiller tusindvis af danskere hos Danske Spil. Disse spil tager mange forskellige former: nogle spiller lotto, andre foretrækker at spille enarmede tyveknægte på internettet imens nogle helt tredje helst vil spille kortspil som texas hold ’em og blackjack. Størstedelen af disse foretrækker gambling på nettet, men der er også stadig mange, der sværger til deres lokale spiludbyder. Uanset hvad folk spiller på, så har de det til fælles, at de nogle gange vinder og andre gange taber. Det er selvfølgelig fantastisk, når folk de vinder penge, men det er heller ikke så slemt, hvis de taber. I hvert fald ikke i det store billede.

Danske Spil sender nemlig disse tab tilbage ud i samfundet, hvor de kommer alle til gode. En del af dem via det, der kaldes udlodningsmidlerne, der fordeles mellem Folketingets ministerier, hvorefter de sendes videre til foreninger og organisationer i hele landet. Danske Spil har netop offentligtgjort, at hele 1,1 milliarder kroner blev sendt videre til udlodningsmidlerne i 2016. Det svarer til lidt over tre millioner kroner om dagen!

 

Hvor kommer udlodningsmidlerne fra?

Udlodningsmidlerne var tidligere kendt som Tips- og Lottomidlerne eller blot Tipsmidlerne, men sådan er det ikke længere. Pengene stammer fra Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S, og det er især pengene fra lotto, der bidrager til midlernes imponerende størrelse.

Danske Spil blev dannet i 1948, og allerede dengang var det med formålet om at give en del af overskuddet til gode formål. Som spiludbyder har de har siden dannelsen støttet utallige foreninger, både nationale og helt lokale.

Det er dog vigtigt at bemærke, at det kun er overskuddet fra Danske Lotteri Spil, et datterselskab af Danske Spil, der ryger i udlodningsmidlerne. Danske Lotteri Spil står for at udbyde lotto og bingo i Danmark, og det er et statsejet aktieselskab.

Dermed har Danske Spil, der står Oddset og casino, ikke direkte noget at gøre med udlodningsmidlerne. Derfor blev de i 2016 også kraftigt kritiseret for sloganet “Til glæde og gavn”. De andre danske bookmakere mente nemlig ikke, at Danske Spil kunne tillade sig at bruge sloganet, når nu ikke pengene gik til udlodningsmidlerne.

Dette var dog en både hul og forfejlet kritik. Som statsejet selskab går Danske Spils overskud nemlig til den danske stat, hvormed det altså ryger direkte tilbage i den danske velfærdsstat.

 

Hvem uddeler udlodningsmidlerne?

Udlodningsmidlerne fordeles som sagt mellem Folketingets ministerier. Dette sker efter en fastlagt fordelingsnøgle, der er bestemt i Lov om udlodning, som trådte i kraft i januar 2015. Den helt store modtager er Kulturministeriet, der står for at uddele 81,24 procent af midlerne. Herefter følger Børne- og Socialministeriet, der fordeler 10,42 procent, Miljø- og Fødevareministeriet, der fordeler 3,39 procent, Sundheds- og Ældreministeriet fordeler 2,95 procent, Undervisningsministeriet fordeler 1,61 procent og til slut fordeler Uddannelses- og Forskningsministeriet 0,39 procent.

Tidligere modtog Grønland og Færøerne også støtte fra udlodningsmidlerne, men sådan er det ikke længere. De to lande får til gengæld lov til at beholde overskuddet fra de spil, der sælges på deres territorier. Dermed kommer gambling altså også dem til gode, omend i en mindre grad.

Udlodningsmidler 2016 fordelt på ministerier
Fordelingen af udlodningsmidlerne i 2016 fordelt på ministerier. Kilde: Danske Spil

På billedet ovenover kan fordelingen af midlerne i 2015 og 2016 ses. Det ses tydeligt, at kulturministeriet er den største modtager, og i 2016 fik det hele 913 millioner kroner til at støtte kulturelle formål rundt omkring i Danmark.

 

Hvad bruges udlodningsmidlerne på?

Alle foreninger og organisationer, store som små, kan ansøge og få en andel i udlodningsmidlerne. Dette sikrer, at pengene kommer hele Danmark til gavn og ikke blot de store byer. De største modtagere af udlodningsmidlerne i 2016 var Danmarks Idrætsforbund, DIF, og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, der til sammen fik lidt over 30 procent af midlerne. Derudover blev diverse ungdomsformål støttet med hele 138 millioner kroner, imens Team Danmark fik 89 millioner kroner og Lokale og Anlægsfonden fik 83 millioner.

Lokale og Anlægsfonden er en fond, der udvikler og støtter byggeri til gavn for fritids-, idræts-, og kulturområdet i Danmark. Den blev oprettet i 1993 og har siden dengang støttet en lang række almennyttige formål over hele landet.

Modtagerne af udlodningsmidlerne i 2015 og 2016
Oversigt over hvad udlodningsmidlerne gik til i 2015 og 2016. Kilde: Danske Spil

Selvom udlodningsmidlerne giver en masse penge til eliteidrætten i Danmark, og dermed sikrer, at vores atleter kan klare sig godt ved OL og andre internationale konkurrencer, går en stor del af pengene også til det mere nære. I 2016 fik Dansk Ornitologisk Forening for eksempel næsten to millioner kroner, imens Vejle Kajakklub fik tre millioner kroner til et nyt klub- og foreningshus. Ungdommens Røde Kors’ ferielejr for udsatte børn og unge, Stjernelejren, modtog også et større beløb fra udlodningsmidlerne i 2016.

I alle Danmarks hjørner kan man altså finde organisationer og foreninger, der modtager penge til store og små projekter. Disse er alle dybt afhængige af udlodningsmidlerne, og man kan derfor roligt konkludere, at gambling spiller en afgørende rolle i at holde liv i det frie foreningsliv. Et foreningsliv, der altså er en vigtig del af den danske folkesjæl og vores demokrati.