Information om cookies

Heldig nordjyde vinder 1,6 millioner på skrabelod

En mand i 70’erne fra Aalborg Kommune får nok en lidt sjovere sommer end de fleste. På skrabeloddet ‘Guldbarren’ har han nemlig skrabet sig til 40.000 kroner hver måned i 40 måneder. En samlet gevinst på 1,6 millioner kroner. Dermed er han blevet belønnet med en rigtig høj tilbagebetalingsprocent.

Dansk Spil har været i kontakt med manden, der ønsker at være anonym. Han fortæller, at pengene blandt andet skal bruges på en rejse med sin kone:

“Min kone og jeg har rejst meget og har for mange år siden tabt vore hjerter til Thailand, hvor vi har været mange gange. Flyrejsen er imidlertid så lang, at vi har droppet det de senere år og er i stedet taget andre steder hen, fordi vi simpelthen ikke har kunnet holde til den lange tur. Men nu har jeg foreslået, at vi rejser derud igen. Nu har vi jo fået mulighed for at frådse lidt og tage turen på 1. klasse”.

Skrabelod

Vinderen havde svært ved at tro på, at det var ham, der var den heldige . Også selvom der stod på computeren, at han havde vundet 1,6 millioner kroner. Derfor stressede han heller ikke:

“Nej, jeg tænkte bare, at jeg måtte vente til min søn kom på besøg. Så kunne han måske hjælpe mig”, lyder det.

Danske Spil var dog hurtigst på aftrækkeren og kunne bekræfte overfor vinderen, at den var god nok. 

Find din yndlingsskrabelod på Danske Spil og spil med her

Udover en rejse til Thailand tror vinderen, at der bliver plads til lidt større gaver til børnene og børnebørnene, ligesom jagten bliver sat ind på en ny bil med automatgear. 

Kilde: Danske Spil