Paypals logo på en hvid og blå baggrund

De fleste garvede internetbrugere har formentlig stiftet bekendtskab med PayPal på et eller andet tidspunkt. Det er en såkaldt eWallet, en online pung, som man bruger til at opbevare penge online og til at overføre og modtage penge. Det smarte ved at have penge stående på en eWallet er, at man kan overføre til og hæve fra online casinoer uden at skulle have sit bankkort op af lommen hver gang. PayPal fungerer simpelthen som en slags mellemmand, når man skal rykke penge rundt på internettet, hvilket virkelig kan spare meget tid i længden.

PayPal blev lanceret i 1999, og det var en af de første eWallets i verden. Siden har firmaet vokset sig stort, og i dag bruger flere millioner servicen hver eneste dag til at betale for varer eller sende penge til familie og venner.

 

De bedste casinoer, der accepterer PayPal

 

Hvordan fungerer PayPal?

En af de helt store styrker er, at det er nemt at finde rundt i. Systemet er simpelt og selv dem, der ikke er interneteksperter kan hurtigt lære at navigere rundt på siden. Det er samtidig gratis at oprette en bruger og bruge servicen. Man skal ikke betale abonnement eller noget i den stil. PayPal tjener i stedet penge på små gebyrer, hver gang man betaler for ting. Der er så mange overførsler hver dag, at de kan holde gebyrerne helt i bund. Derfor skal man aldrig betale mere end håndører.

Sådan opretter du en konto:

  • Gå til paypal.dk
  • Tryk “Opret en konto gratis”
  • Vælg “Privatkonto”
  • Udfyld information

Det tager ikke mere end et øjeblik at oprette en konto, og herefter kan man gå i gang med at benytte sig af de mange muligheder, siden tilbyder.

 

Overfør penge

Screenshot af PayPal-balance

Screenshot, hvor balancen kan ses.

Før man kan benytte PayPal til at betale for ting på internettet, skal man selvfølgelig overføre penge til sin virtuelle pung. Det gør man ved at logge ind og trykke på “tilføj penge”. Herefter kan man foretage en ganske almindelig betaling med sit kort, ligesom når man shopper på internettet normalt. Man kan også lave en bankoverførsel, hvilket dog tager en smule længere tid.

Så snart man har penge på sin konto, kan man begynde at sende penge videre i systemet og selvfølgelig indsætte dem hos et online casino. Man kan endda have penge stående i forskellige valutaer, som det ses på billedet til højre.

 

Hæv penge

Ligesom man kan sætte penge ind, kan man selvfølgelig også trække dem ud igen. Det gør man ved at trykke på hæv penge/withdraw money på forsiden. For at kunne hæve penge skal man have registreret en bankkonto. Denne skal verificeres, hvilket selvfølgelig skyldes sikkerhedsmæssige årsager. Verificeringen foregår således, at PayPal hæver et mindre beløb fra en bankkonto, der skal stå i brugerens navn, og sender en besked med en kort kode. På den måde sikrer de, at brugerens ejer har adgang til bankkontoen. Det tager typisk en dag eller to, og så snart det er gjort, kan man hæve løs.

 

Hvordan indsætter man penge hos et casino med PayPal?

PayPal har som sådan ikke noget at gøre med at indsætte penge hos et casino andet end, at man selvfølgelig bruger de penge,  man har stående på siden. For at kunne overføre penge hos et casino skal man først og fremmest have en konto hos det pågældende casino. Så snart man har sin konto, skal man simpelthen bare følge casinoets anvisninger for, hvordan man indsætter penge. Det er som regel yderst simpelt og tager sjældent mere end et øjeblik.

Det er dog værd at bemærke, at det ikke er alle casinoer, der accepterer indskud fra PayPal. Derfor bør man altid undersøge, hvorvidt det er muligt at indbetale penge eller ej før, man opretter sin konto. Der er selvfølgelig ingen grund til at spilde sin tid med et casino, der ikke vil acceptere ens indskud.

 

Hvordan trækker man penge ud?

En overførsel fra et online casino foregår ligeledes uafhængigt af PayPal. Det sker gennem casinoets systemer, hvor man simpelthen bare skriver, hvor meget man vil hæve og til hvilken konto. Ofte vil man kun kunne hæve penge til en Paypal-konto, der står i ens eget navn. Dette skyldes selvfølgelig, at casinoet vil sikre sig, at det rent faktisk også er spilleren, der får pengene og ikke en tyv, der har hacket casino-kontoen.

Der findes også casinoer, der accepterer indskud, men som ikke vil udbetale til PayPal. Derfor bør man også tjekke, hvilke udbetalingsmuligheder casinoet tilbyder før, at man opretter sig. Der findes ligeledes enkelte casinoer, der tager et mindre gebyr, når en spiller indbetaler penge. Det er altså en glimrende idé lige at bruge et minut eller to på at læse casinoets regler og vilkår igennem.

 

Fordele og ulemper ved at bruge PayPal

Den åbenlyse fordel er, at det er nemt og simpelt at bruge. Det tager ikke mere end et øjeblik at oprette en konto, og det er let at rykke pengene rundt. Lige så snart man laver en overførsel, kan man se den i systemet, så man kan altid holde øje med, hvor ens penge er endt henne.

Det er samtidig sikkert at bruge servicen. Det er et hyppigt mål for cyberkriminalitet på grund af de store summer, der opbevares her, men netop derfor har siden en fremragende sikkerhed. Dermed kan man roligt have sine penge stående her.

Det største problem er selvfølgelig, at det ikke er alle casinoer, der accepterer indskud fra PayPal og, at nogle ikke vil udbetale til PayPal. Dermed bør man altså altid lige undersøge, hvilke regler ens udvalgte casino har for PayPal før, at man forpligter sig til noget som helst.

 

Spørgsmål og svar om PayPal

Er det gratis?

Ja, det koster ingenting at have en PayPal-konto. Man betaler dog et lille gebyr, når man overfører penge til venner og familie, imens forretninger betaler et mindre gebyr til PayPal, når de modtager penge. Medmindre man overfører enorme beløber, er dette dog ikke mere end et par håndører af gangen, så det er ikke noget, der ruinerer en.

Får man renter på PayPal?

Man får ingen renter af at have penge stående hos PayPal. Derfor bør man ikke have store beløb stående i for lang tid. PayPal er fremragende til mindre beløber eller, hvis man hurtigt rykker sine penge frem og tilbage. Det er dog penge ud af vinduet, hvis man har mange tusinde kroner stående måned efter måned, da det i så fald bedre vil kunne betale sig at have dem i banken eller investere dem.

Giver det adgang til casino bonus?

Det varierer fra casino til casino. Nogle casinoer giver kun bonus på indskud foretaget med bankkort, imens andre også giver bonus ved PayPal-overførsler. Stort set samtlige casinoer accepterer dog indskud fra PayPal, så man skal ikke være bekymret for at brænde inde med sine penge.

Er PayPal sikkert?

Ja, det er det. PayPal har et af de mest sikre systemer overhovedet, og de har investeret store summer i sikkerhed. De kan naturligvis ikke garantere, at brugerne altid får deres varer, når de handler med firmaer på nettet, men de har en  “Buyer Protection Policy”, hvor man kan klage og få sine penge tilbage, hvis man betaler med PayPal. Man har 180 dage fra betalingen er gennemført til at klage.