Information om cookies

Tog i vaskehallen og fejrede gevinst på 1,5 million kroner

Der er mange måder at fejre en milliongevinst på. Nogle rejser ud i verden, andre holder en stor fest, og så er der dem, der tager i vaskehallen og får vasket sin bil sammen med en ven. Sidstnævnte var tilfældet for en heldig vinder i 30’erne fra Vejle.

Manden, som ønsker at være anonym, vandt 1,5 million kroner på skrabeloddet ‘Tripel Bogstavjagt’. Vinderen er håndværker og havde derfor drikkepause, da han valgte at skrabe sit vinderlod. Da flere og flere ord dukkede op, startede forvirringen:

“Først var der et ord, så to og derefter begyndte det hele ligesom at blive forvirrende. Jeg var simpelthen nødt til at skrive alle de ord op for at være sikker, og det betyder også, at jeg den dag i dag kan huske alle de ord, der stod på min Bogstavjagt. Jeg kunne ikke tro det, det er jo altid gamle mennesker, der vinder”, fortæller den nye millionær med et grin.

Hans bedste ven sagde, at han kunne tjekke skrabeloddet online på Danske Spil, og her indså vinderen, at den var god nok.

Man kan også fejre en milliongevinst ved at tage i vaskehallen

Da den nybagte millionær havde sundet sig, tog han over til sin bedste ven og fortalte ham om de glædelige nyheder, og så begyndte den alternative fejring ellers:

“Det lyder måske ikke så festligt, men vi tog hen i vaskehallen, vaskede vores biler og fik en enkelt øl. Det er noget, vi gør nogle gange, når vi skal slappe af og hygge os. Der er fred og ro, og det var nok i virkeligheden først der, det gik op for mig, at jeg havde vundet”, lyder det fra den heldige vinder.

Find din yndlingsskrabelod og spil med lige her på Danske Spil

Dog blev der også plads til mere traditionel fejring. Udover en tur i vaskehallen har manden købt en ny bil og betalt sin gæld. Derudover har han planer om at investere i et hus.