Information om cookies

Mand i 30erne fra København vinder 56 mio kroner i Onsdags Lotto

Onsdags LottoI går onsdag d. 21 august 2013 ramte danmarkshistoriens anden største lotto-gevinst. Hele 56.789.170 skattefrie danske kroner blev der indsat på kontoen hos den heldige vinder af Onsdags Lotto. Det var mand i 30erne fra København der kunne løbe med de mange millioner, og det var naturligvis en glad men dog anonym mand som Danske Spil kunne ringe til i dag.

“- Til at starte med troede jeg, det var for sjov. Det lød som en sælger, så jeg tog min ”sælgermodtagelsesstemme” på, smiler han. “

Da Danske Spil fik fat i manden, sad han på sit arbejde, og det var stadigvæk en noget skeptisk mand, der blev nødt til at give Danske Spil et kald for at få det endelig bekræftet.

“- Jeg ringede efterfølgende op til Danske Spil. Lige for at tjekke om den var god nok og få det praktiske på plads, siger han og fortsætter: – Det er meget uvirkeligt, men nu tror jeg 99 procent på det.”

Som med alle andre spillere der vinder et større beløb hos Danske Spil, så bliver den heldige vinder fra København også tilbudt økonomisk hjælp. Han har dog allerede et par idéer til hvad pengene skal bruges på.

“- Jeg skal lige samle tankerne. Men min bil skal til syn i næste måned, og jeg håbede på, at den lige kunne klare sig igen. Nu slipper jeg for den bekymring, griner han og fortsætter: – Og så kunne jeg godt tænke mig at rejse lidt mere i fremtiden.”
Den heldige vinder havde købt sin kupon online på Danske Spil, og spillede derfor automatisk med hver uge med et PLUS abonnement. Den store gevinst blev vundet i Onsdags Lotto, som tidligere var kendt for sine store Jackpots, der altid gik vores naboer mod nord i Norge. Siden har danskerne også fået mulighed for at spille med i den store Eurojackpot, som da også står for den største gevinst i danmarkshistorien. Tilbage i 2012 blev der nemlig vundet 135.177.015 kroner på en Eurojakpot-kupon, købt i en kiosk på et sygehus i Herlev.

De 6 rigtige vindertal:

4-16 -21-32-40-45

De største gevinster i danmarkshistorien:

1. 135.177.015 – Eurojackpot – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev
2. 56.789.170 – Onsdags Lotto – uge 34 2013 – PLUS abonnement
3. 49.937.681 – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Boulevard Kiosken, Boulevarden 8, 4760 Vordingborg
4. 43.853.592 – Joker Lørdag – uge 43 2012 – Telma, Storegade 13, 6753 Agerbæk
5. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, Lyngbyvej 11, 2100 København Ø.
6. 38.482.709 – Onsdags Lotto – uge 33 2005 – Købmand Krogsgaards Kiosk, Ingerslevs Plads 1, 8000 Århus C.
7. 35.875.154 – Joker – uge 11 2005 – Brørups Kiosk, Njalsgade 35, 2300 Kbh. S.
8. 34.790.756 kr. – Joker – uge 15 2010 – PLUS Abonnement
9. 33.240.799 kr. – Lotto – uge 18 2008 – Center Kiosken, Kirketorvet 6, 8310 Tranbjerg J.
10. 32.401.766 – Onsdags Lotto – uge 1 2005 – Jørgens Hjørne, Amagerbrogade 178, 2300 Kbh. S.