Information om cookies

Irsk familie vinder 1,3 milliard kr. i EuroMillions – bliver du den næste?

Tirsdag aften var der en sand pengeregn over det nordlige Dublin i Irland, da førstepræmien i EuroMillions på hele 175 millioner Euro blev udløst. Det svarer i runde, danske tal til svimlende 1.305.774.460 kr.

Den utrolige milliard-gevinst blev vundet af en gruppe på ni irske søskende som for blot et par uger siden begyndte at spille EuroMillions til deres familiesamlinger hver søndag. Søskendeflokken har besluttet at dele præmien ligeligt mellem dem, og får altså hver især hvad der svarer til 150 millioner kroner at gøre godt med.

Butikken der solgte den vindende kupon, Reilly’s Daybreak som ligger i Naul i det nordlige Dublin, kommer også til at mærke tirsdagens gevinst. De modtager nemlig en klækkelig bonus på 25.000 Euro fra The National Lottery for ulejligheden med at sælge vinderkuponen. Indehaveren af butikken, Les Reilly, har lovet at denne bonus bliver fejret behørigt.

Kan man spille EuroMillions i Danmark?

EuroMillions er et lotterisamarbejde på tværs af 9 lande: Belgien, Frankrig, Irland, Luxembourg, Portugal, Spanien, Schweiz, Storbritannien og Østrig.

I lotteriet skal man vælge 5 tal fra 1-50, samt to stjernetal fra 1-12. Chancen for at løbe afsted med den store gevinst i EuroMillions, 5 vindertal og 2 tillægstal, er 1 ud af 139.838.160.

Selvom EuroMillions kan spilles online i flere lande end de ovenfor nævnte, er der desværre pt. ingen der sælger kuponer til danskere. Som dansker kan altså man desværre ikke deltage i EuroMillions lige nu. Fortvivl dog ikke, for selvom gevinsterne ikke er i samme størrelsesorden som i EuroMillions, så er der andre spil hvor man som dansker kan spille med om præmier i multimillionklassen.

Eurojackpot med præmiegaranti på 63 millioner kr.

Det største lotteri vi har adgang til i Danmark er Eurojackpot, som på mange måder ligner EuroMillions.

Eurojackpot er et samarbejde mellem lotterier i 18 lande, som i Danmark udbydes gennem Danske Spil. Der garanteres altid 63 millioner kr. i førstepræmie, og så længe der ikke er vindere af denne førstepræmie, opbygges en jackpotpulje som over tid ofte bliver ret klækkelig.

I Eurojackpot vælger man ligesom i EuroMillions 5 vindertal og to stjernetal, men i forhold til i EuroMillions skal man i Eurojackpot vælge stjernetal fra 1-10. Dermed er chancen for at ramme de magiske 5+2 vindertal også en smule bedre i Eurojackpot: 1 ud af 95.344.200.

I skrivende stund er jackpotpuljen i Eurojackpot på over 120 millioner kroner. Hvis du vil være med i næste trækning fredag, skal du huske at du kan spille hos Danske Spil helt frem til kl. 19 på trækningsdagen. Danske Spil tilbyder også deltagelse via abonnement, så du ikke behøver huske på at deltage hver gang.

Spil Eurojackpot hos Danske Spil

Det estimeres at hele 50 millioner spiller med hver fredag, hvor der trækkes lod i Finland kl. 21.00. Eurojackpot trækningen kan ses live på Danske Spil TV.

Største danske Eurojackpot gevinster – oversigt

Siden Eurojackpot blev lanceret i 2012, har mange danskere indkasseret kæmpe gevinster. Den seneste var 7. december sidste år, da en person fra Kalundborg-egnen scorede vanvittige 210 millioner kr. Denne gevinst strøg ind som den næststørste gevinst vundet i Danmarkshistorien.

Herunder har vi listet de største gevinster vundet i Danmark i Eurojackpot indtil nu. Bliver du den næste?

1. 315.009.958 kr. (2015, Helsingør)

2. 210.688.619 kr. (2018, Kalundborg)

3. 148.183.435 kr. (2017, Hjørring)

4. 135.177.015 kr. (2012, Herlev)

5. 114.000.000 kr. (2017, Ølsted)

6. 63.257.880 kr. (2017, Sakskøbing)