Tæl kort i Blackjack

Hvis du har intentioner om at spille online Blackjack har du ingen nytte af at tælle kort, idet kortene blandes efter hver runde, således at der altid startes med et helt sæt kort.

Du kan altså kun bruge det følgende når du er på et rigtigt casino. Her bør du vælge et bord hvor alle kort vises face-up. Herved får du meget mere tid til at huske kortene.

De rigtige sandsynligheder i blackjack er baseret på de kort der endnu ikke er omdelt. Disse sandsynligheder vil skifte i løbet af et spil, og der vil være situationer, hvor du har en større fordel end hvis kortene lige var blandede. Tilsvarende vil der være situationer hvor dealeren har en større fordel. Ved at tælle kort kan du bestemme hvornår disse fordele opstår og bruge det til at optimere din strategi/dit spil.

Inden du kaster dig ud i at tælle kort, skal du være helt fortrolig med basis strategien. Hvis du ikke er helt sikker, bør du vente med at tælle kort. Effekten af at tælle kort er lille i forhold til effekten af, at bruge basis strategien. 

Først og fremmest bruges det at tælle kort til at ændre indsatsen mellem spillene. Hvis chancen for at vinde den næste runde er øget, bør du forøge din indsats. Modsat hvis risikoen for at tabe den næste runde er øget, ja så bør du sænke din indsats.
Der vil kunne opstå situationer hvor du bør fravige basis strategien. Det vil vi se på i et kommende afsnit.

Et vigtigt begreb når du tæller kort er penetration. Det angiver hvor stor en del af kortene der anvendes før der blandes igen. De fleste der tæller kort spiller kun hvor der er en penetration på mindst 75 %. Det er absolut ikke umagen værd at tælle kort, hvis penetration kun er på 50 %.

Husk også på, at casinoerne ikke skal have en grund til at bortvise dig. Tydelig korttælling er ikke velset, så forsøg at være lidt diskret.

Hvordan tæller du så kort i praksis?

Det er sådan, at en overvægt af høje kort (10'er kort + Es) er til fordel for dig, mens en overvægt af lave kort (2-6) favoriserer dealeren. En af grunden til dette er, at der med mange 10'er kort og esser er større sandsynlighed for, at få blackjack som jo giver højere odds. Mange høje kort gør også at dealeren oftere vil 'gå over', da han jo ikke må fravige sin regel om hvornår han skal stå.

En simpel metode til at holde styr på hvilken type kort der er tilbage er, at tildele hvert kort et +1, 0 eller -1 efter følgende regler:

 


Kort Værdi
2, 3, 4, 5, 6 +1
7, 8, 9 0
10, Kn, D, Ko, Es -1

Lad T betegne summen af værdierne for de kort der er delt. Hvis T er positivt, er der delt mange små kort ud, og dermed er der mange høje kort tilbage. Tilsvarende hvis T er negativt, er der delt mange høje kort ud, og dermed er der mange små kort tilbage.

Når du øver dig, kan du kontrollere om du har talt rigtigt. Det gør du ved at T skal være 0, når du er nået igennem alle kortene.
Husk at det hele går hurtigt på casinoerne, så du skal være helt sikker i din tælling.

Hver gang en ny runde starter, afgøres din indsats udfra T ved:

 


T Indsats
> 0 4 enheder
= 0 2 enheder
< 0 1 enheder

 

Metoden kan dog forbedres

Effekten af et T på +2 afhænger af hvor mange kort der er tilbage. Indfør derfor et nyt tal, NT ved

          NT = T / (ca. antal af decks tilbage)

Decks = antal hele kortspil

Det er fint nok at lave et skøn over antallet af tilbageværende decks. Ideen er at få justeret T og ikke at være super præcis.

Et eksempel:

Et spil med 6 decks. Hvis ca. halvdelen af kortene er delt (dvs. 3 decks) og T er +6, så er NT altså +2, men hvis du næsten lige er startet (dvs. 6 decks tilbage) er NT lig +1.
Får du ikke et helt tal, er det op til dit temperament om du vil runde op eller ned.

Husk at det kun er når du gør din indsats at du skal udregne NT. Når der igen gives kort, skal du vende tilbage til at bruge T'et fra sidste runde.

I et single deck spil, kan systemet være:


0    - 1/4 deck anvendt:

NT = T

1/4 - 1/2 deck anvendt:

NT = 1.5*T

1/2 - 3/4 deck anvendt:

NT = 2*T

Lad os se på hvordan du kan anvende NT, når du skal afgøre din indsats:

 


Decks NT Indsats
1 <=0
+1
+2
+3
1
2
3
4
2 <=0
+1
+2
+3
+4
1
2
3
4
5
6 <=0
+1
+2
+3
+4
1
2
4
6
8

 

Ideen er, at udnytte de favorable situationer ved at øge indsatsen. Med et højt antal decks er et højt NT en gunstig situation, som bør udnyttes!

Held og lykke!