Blackjack regler

Blackjack er nok det mest populære casino-kortspil. Det spilles af en dealer og op til 5 spillere.

Formål:
Du spiller kun imod dealeren og ikke mod de andre spillere ved bordet. Dealeren skal spille sine kort ud fra faste regler, som er kendt af alle på forhånd. Disse regler kan variere en smule fra casino til casino, men typisk er reglen at dealeren skal bede om kort indtil hans total er 17 eller at han er gået over 21, og derved har tabt. Men sørg for at kende casinoets regler inden du spiller.

Kortenes værdi:

Kort Værdi
1 eller 11 
    10
 til Kortets tal

 

Kortenes kulør spiller ikke nogen rolle.

Start:
Spillet starter med, at hver spiller gør deres indsats. Såvel på rigtige casinoer som på online casinoer, findes der forskellige borde, hvor minimum- og maksimumsindsatserne varierer. Minimum ligger oftest mellem 1$ og 5$, mens maksimum ligger på mellem 100$ og 500$.

Kortgivning
:
Når alle spillere har gjort deres indsats giver dealeren kort. Her er der igen forskel på de enkelte spilleborde idet der på begynderbordet typisk spilles med 6-8 decks (sæt spillekort). Ved de øvrige borde spilles der med færre decks. Jo færre decks des større fordel for den øvede spiller, idet han kan øge sine odds ved hjælp af specielle strategier (læs mere på strategisiden).

Efter at have blandet kortene, giver dealeren hver spiller ét kort med billedsiden nedad (face-down). Der gives fra venstre og bordet rundt. Runden ender med at dealeren giver sig selv et kort face-down. Dette kort kaldes dealerens 'downcard'.
Hver spiller får nu et kort mere og dealeren giver sig selv et kort med billedsiden opad (face-up). Dette kort kaldes dealerens 'upcard'.

Ved begynderbordet og på online casinoer gives alle kort face-up (på nær selvfølgelig dealerens downcard).

Kortenes total:

For at finde kortenes total lægger du dine korts værdier sammen. Som udgangspunkt har et ES værdien 11. Hvis totalen (med efterfølgende kort) overstiger 21, skifter ES’et værdi til 1. En hånd med et ES hvor værdien er 11, kaldes 'soft', mens en hånd hvor alle ES’er har værdien 1 kaldes 'hard'. En hånd bestående af kortene [5, ES] kaldes derfor en 'soft-16', mens [5,10,ES] kaldes en 'hard-16'.

Opnår du med din starthånd totalen 21, har du blackjack og skal vise dette med det samme. Er dealerens upcard et ES, skal han inden der gives yderligere kort, tjekke om han har blackjack (se dog under meldingen 'insurance' nedenfor).

Overstiger din total 21, og har dine eventuelle ES’er alle værdien 1, siger man 'du er busted' og du taber din indsats (også selvom dealeren senere i samme runde bust'er).

Efter tur spiller hver spiller sin hånd færdig. Du vil have følgende mulige meldinger:

Meldinger:

Hit
Hvis du ikke er tilfreds med din total og du ønsker et kort mere skal du 'hitte'. Du skal fortsætte med at 'hitte' indtil du er tilfreds med din total eller er 'busted' dvs. din total er større end 21.

Stand
Er du tilfreds med din total og ønsker du ikke flere kort, skal du 'stå'.

Double
Mener du, at der er stor chance for, at du kan slå dealeren, selvom du kun får ét kort mere skal du 'double'. Du fordobler din indsats og må kun få ét kort mere. Visse casinoer har regler for hvad din total skal være, for at du må 'double' (eks. 9-11 eller 10-11). Det er dog typisk også kun ved disse starttotaler, at det kan betale sig at double.

Split
Hvis dine to startkort har samme værdi, har du mulighed for at 'splitte'. Det betyder, at du med en ny indsats svarende til den oprindelige kan splitte dine kort i to nye hænder (som således skal have et nyt kort hver). Du spiller herefter hver af disse nye hænder uafhængigt af hinanden. De fleste casinoer har en regel om, at du ved at splitte 2 ES’er, kun får ét nyt kort til hver hånd. Får du et billedkort på et splittet ES, gælder dette ikke som blackjack men ”kun” som 21.

Insurance
Hvis dealerens upcard er et ES, bliver du tilbudt 'insurance'. Det betyder, at du kan forsikre dig mod at dealeren har blackjack. Du betaler hvad der svarer til halvdelen af din oprindelige indsats og får disse penge dobbelt igen, hvis dealerens downcard har værdien 10. Har du ikke selv blackjack, taber du din oprindelige indsats.

Se strategisiden for at indse hvorfor 'insurance' sjældent kan betale sig.

Surrender
Efter at have set dine egne kort og dealerens up-card, har du, på nogle casinoer, muligheden for at opgive din hånd og nøjes med at miste halvdelen af din indsats. Tillader casinoet 'surrender' før dealeren checker for blackjack, kaldes dette 'early surrender'. Da dette er en stor fordel for spilleren, tilbydes det sjældent.

Se strategisiden for fornuftig brug af 'surrender'.

Afslutning:
Når alle spillere har færdiggjort deres hånd, spiller dealeren sin hånd. Som nævnt, er der helt faste regler for hvad han skal foretage sig.

Det mest almindelige er at:
- han skal 'hitte' hvis hans total er mindre end 17 og ellers 'stå'.

Nogle casinoer har den regel at:
- han ydeligere skal 'hitte' på en 'soft-17'. (ES, 6)

Hvis du ikke er 'busted' og dealeren enten 'buster' eller opnår en total der er mindre end din, vinder du med odds 1:1.
Opnå du og dealeren den samme total ender omgangen med en 'push' hvor du får sin indsats tilbage.
Blackjack vinder over en almindelig 21(dvs. en total på 21 med flere end 2 kort).
Alle casinoer giver odds 3:2 hvis du vinder med blackjack.

Husk at kigge forbi strategisektionen for tips og gode råd når du spiller blackjack.